Har du lyst til en spændende arbejdsdag, og kan du se dig selv i vores vision og mission som hedder ”Vi vil være den bedste logistikpartner, og tænker kunder i alt hvad vi gør”, så er denne stilling helt sikkert noget for dig.
🏢 Om os
PWT Group står bag stærke brands som Lindbergh, Bison og Junk de Luxe, og vores produkter forhandles gennem 700+ retailpartnere og vores egne kæder Tøjeksperten, Lindbergh og Wagner – både fysisk og online. Vi har hovedkontor i Aalborg og er drevet af passion, kvalitet og resultater.
🎯 Om rollen
I VAS/eksport bliver du en del af et 3 personers team. VAS står for Value Added Service, som betyder at forsendelserne skal gennem en ekstra håndtering, inden de forlader os og bliver sendt ud i verden.
Du vil indgå i en travl hverdag sammen med 35 friske kollegaer, der alle lægger sig i selen for at servicere og supportere alle vores samarbejdspartnere - heriblandt ca. 1000 eksterne detail kunder.
Som VAS logistikassistent skal du kunne forholde dig til mange forskellige typer af kundekrav, hvor det er en fordel med god hukommelse og detaljesans.
Dette er rollen for dig, der kan lide at gå til opgaven med grundighed og samtidig kan bevare overblikket i en travl hverdag.
Du vil have kontakt til salgsafdelingen og til transportører.
🛠️ Dine arbejdsopgaver
• En blanding af administrative opgaver som fx booking af forsendelser, labels og toldpapirer og fysisk arbejde med pakning af kasser og forsendelser.
• Håndtering af specialkrav fra forskellige kunder i Europa og resten af verden.
• Klargøring af alt fra små til store forsendelser, som skal leveres til online virksomheder som fx Boozt og Zalando.
🧠 Vi forestiller os, at du
• Trives med at arbejde selvstændigt og tage ansvar for, at forsendelserne bliver klar til tiden.
• Elsker at have mangle bolde i luften og er omstillingsparat.
• Har flair for struktur og har en god ordenssans.
• Eventuelt har stiftet bekendtskab med toldudførsel og allerede kender til DMS systemet.
🎁 Vi tilbyder
• Gode personalefordele som pensionsordning og sundhedsforsikring.
• Frokostordning og personalerabat på vores brands.
• Gode fysiske rammer og moderne faciliteter.
• Uformelt arbejdsmiljø.
• Grundig oplæring, så du ved præcist hvad der skal til for at få succes i stillingen.
📍 Ansættelsesvilkår
Arbejdssted: Kertemindevej 1 i Aalborg Øst
Omfang: Fuldtid (37 timer/uge)
Løn: Efter kvalifikationer
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
📞 Spørgsmål?
Kontakt Teamleder Inbound/VAS, Anders Bundgaard på tlf. 25 11 38 94
✉️ Send din ansøgning allerede i dag!
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Arbejdssted
Region Nordjylland
Stillingstype
Logistik
Ansøgningsfrist
14.06.2025
Startdato
Hurtigst muligt
Dato for samtaler
Vi inviterer løbende kandidater til samtale, og ansætter når den rette er fundet.
Oprettet
14.05.2025
Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.
Opret JobagentKontaktperson
Anders Bundgaard
Teamleder
Telefon 25 11 38 94
Virksomhedsbeskrivelse
Om PWT Group
PWT Group er et førende nordisk brand house, der opererer på både B2B, B2C og D2C markederne.
Virksomheden leverer kvalitetsprodukter indenfor herremode, fra og gennem en række stærke brands – Tøjeksperten, Wagner, Lindbergh, Bison, Junk DE Luxe, Morgan & Jacks Sportswear Intl.
PWT Group designer og distribuerer en række stærke brands, Lindbergh, Bison, Junk de Luxe, Jacks Sportswear Intl. & Morgan, der sælges hos omkring 700 uafhængige forhandlere i over 30 lande, samt koncernens egne to retailkæder og onlinekanaler.
Tøjeksperten er Danmarks største omnichannel herretøjsbrand med +110 butikker fordelt over hele landet
Wagner har 20 butikker i Danmark, 10 i Sverige og 5 i Norge.
Du kan læse mere på www.pwt-group.com